Kvalitet - hvad snakker vi om?
Bevar kvaliteten! Jo selvfølgelig - kvalitet skal vi have. Det kan ingen vel være uenig i.
På den led er bemærkningen lige så omkostningsfri som at sige Glædelig Jul og Godt Nytår.
Af forstander Karsten Larsen, Egå Produktionshøjskole og viceforstander Jens Sønderskov, Skanderborg-Hørning Produktionsskole
Tonerne fra kvotedagene på produktionsskolerne er klinget ud. Nu lyder opfordringen fra politisk hold: Tag alle de elever I kan og start nye værksteder, men gå ikke på kompromis med kvaliteten!
Men hvad er kvalitet i produktionsskolesammenhæng? Er det udslusningstallene? Er det dokumentationen af arbejdet? Er det vækstraten i antallet af elever og værksteder? Er det den unges kompetenceudvikling og trivsel, der definerer kvaliteten?
Kvalitet er en dynamisk størrelse under konstant udvikling. Den skal ses i sammenhæng med elevernes forudsætninger og den virkelighed skolerne skal forberede eleverne til at kunne håndtere og indgå i. Derfor er den løbende diskussion om kvaliteten vigtig. Det er ikke godt nok at bruge ordet kvalitet uden rodfæste i de forudsætninger, som skolerne virker under.
Vi kan kun tale om kvalitet, når der i en elevs forløb kan registreres en tydelig udvikling, som vi kan formidle til andre. Spørgsmålet er så hvilke forudsætninger og ressourcer, der skal være til stede for at eleverne udvikler sig?
Nøgleord kunne i den forbindelse være: Rammer for trivsel, lærerens kompetencer, tid og ressourcepersoner.
Rammer for trivsel
Kernen i produktionsskolernes virke er det autentiske og forpligtende praksisfællesskab på skolernes værksteder. Det er vigtigt at strukturere arbejdet på værkstederne og tydeliggøre for eleven, hvad der er mål og mening med opgaverne både på kort og lang sigt.
Det er vigtigt, at der er reelle differentierede arbejds- og undervisningsopgaver, som kan være udgangspunkt for elevens faglige - personlige – og sociale kompetence-udvikling. Struktur omkring dagligdagen med morgenmøder med planlægning af dagens arbejde og undervisning
og et evalueringsmøde sidst på dagen er meget vigtige for læring, trivsel og det sociale fællesskab i værkstedet og tydeliggør værdien og formålet for eleven.
Et forløbsplanssystem fra indslusning til udslusning er et andet vigtigt redskab i den tydelighed eleverne har brug for: Hvilke mål har lærer og elev? Hvor langt er eleven kommet? Hvilke mål er de næste og hvad er tidsrammerne?
Lærerkompetencer
Lærerens faglighed, personlige kompetencer, engagement og hjerte er helt afgørende for kvaliteten, og som på andre skoleområder har lærerne på produktionsskolerne brug for en længerevarende kompetenceudvikling, som ikke kan klares med korte kurser af 2-3 dages varighed. Det kræver, at alle skoler sørger for at afsætte ressourcer til kompetenceudvikling.
Det kan suppleres med en særlig central pulje afsat til formålet, som kan give lærerne et nødvendigt løft til gavn for produktionsskoleformen og elevernes udvikling.
Uddannelsens indhold kan f.eks spænde over: Pædagogik, fagdidaktik, konfliktløsning, supervision, forløbsplansarbejde m.m..
Tid
1-årsreglen på produktionsskolerne er et eksempel på en lovgivning, der for en stor del af vores elever ikke imødekommer det behov mange har for mere tid. 10 % reglen afbøder kun toppen af problemet.
Skolerne skal arbejde med elevernes faglige -, sociale - og personlige udvikling, så de bliver uddannelsesafklarede og uddannelsesparate. Det er derfor vigtigt, at der i dagligdagen er personale og tid til at kunne udføre opgaven til ende. Det er der ikke i dag, og derfor bør der afsættes mere tid til planlægning og forberedelse, til at arbejde med forløbsplaner, elevsamtaler, praktikker, kombinationsforløb, kulturelle input, undervisning og forældresamarbejde m.m.
Det stiller krav til de politisk ansvarlige, bestyrelserne og ledelsen.
Ressourcepersoner
Produktionsskolernes elevgruppe omfatter som beskrevet i faktaboksen en bred vifte af unge fra rundt på gulvet-elever over diagnose-elever og ked af det-elever til elever med boglige problemer.
Vi foreslår afsat midler, som på Erhvervsskolerne, til ansættelse af ressourcepersoner på skolerne, som i samarbejde mellem skolen, den unge, forældrene og kommunen kan hjælpe den unge i forhold til personlige problemer, voksenliv og netværk. Ressourcepersonen skal i dagligdagen på skolen bidrage til større sammenhæng, systematik og kontinuitet i arbejdet med den enkelte unge, så forudsætningerne for at tage en uddannelse eller få et arbejde er på plads, når eleven forlader skolen.
Det er klart at de nævnte fokuspunkter ikke 100 % garanterer kvalitet, men det er elementer, der vil bedre forudsætningerne for, at kvalitet er mulig.
Vi håber andre vil gribe lejlighed til at diskutere kvalitet og forudsætninger for kvalitet.
Fakta
Følgende tal er fra en screening af eleverne på en produktionsskole i Region Midtjylland.
De 10 risikofaktorer anvendt i screeningen er: Misbrugsproblemer, sundhedsproblemer, omsorgssvigt, ensomhed, diagnoser, kriminalitet, anbragte unge, unge i støttede tilbud, etnicitet og folkeskolens afgangsprøver.
Fordelt på de enkelte risikofaktorer havde:
22 % misbrugsproblemer
38 % sundhedsproblemer
39 % havde været udsat for omsorgssvigt
37 % led af ensomhed
32 % havde en diagnose
19 % havde kriminel løbebane
11 % havde været anbragte
25 % havde været i støttede tilbud
13 % havde en anden etnisk baggrund som førte konflikter og identitetsproblemer med sig.
54 % har ikke klaret at gennemføre FA
Et flertal af eleverne havde tre eller flere risikofaktorer i deres liv.
Eleverne kan gå 1 år på en produktionsskole. Der er mulighed for dispensation og forlængelse af opholdet for 10 % af eleverne.