Årsmødet 2012

Et nyt år er begyndt, og dermed presser en stor tilbagevendende opgave sig på: Tilrettelæggelse og gennemførelse af PSFs Årsmøde, der traditionen tro ligger i den sidste uge af april nemlig:

Torsdag d. 26. april til lørdag d. 28. april – sæt kryds i kalenderen, hvis I ikke allerede har gjort det.

Med en ny regering og dermed muligheden for nye uddannelsespolitiske vinde er det igen i år aktuelt at diskutere produktionsskolens særlige pædagogiske tilgang til unge og uddannelse. Som de foregående år, indledes PSFs årsmøde også i 2012 med et ’pædagogisk døgn’, der sætter pædagogiske og uddannelsespolitiske spørgsmål på dagsordenen.

Døgnet indledes torsdag kl. 13.00 med et foredrag af en virkelig kapacitet, nemlig musikeren, forfatteren og foredragsholderen Peter Bastian, der med udgangspunkt i sin nye bog: ”Mesterlære – en livshistorie” vil give os ny inspiration til, hvordan vi kan tænke og tale om bl.a. forholdet mellem mester og lærling.  

Resten af torsdagen vil bære præg af, at vi i år nytænker rammen sammen med et par kompetente kaospiloter. Arbejdstitlen for dette projekt er foreløbig: Det uddannelsespolitiske folkemøde. Mere information om dette i næste nummer af Nyhedsbrevet.

Fredag morgen indledes med et fælles oplæg af Hanne Kristensen Paustian fra UU Nordvestjylland. Hanne Paustian vil snakke om, hvordan vi gør de unges læring synlig for dem selv. Derefter arbejder vi resten af formiddagen i branchegrupper. Et omdrejningspunkt for diskussionerne vil være dokumentation på værkstedet. I de sidste år har mange skoler arbejdet med at udvikle god dokumentationspraksis. Set i lyset af det kommende kompetencebevis for produktionsskoledeltagere er dette arbejde ikke blevet mindre væsentligt. Men hvordan gøres dette, så det ikke blot bliver til et par krydser i et skema hver 3. måned?   

Om fredagen afholdes også den Årlige Generalforsamling. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har sagt ja til at komme og åbne generalforsamlingen. Vi håber, at Ole Sohn på trods af sit nye ministerhverv vil tage sig tid til at styre os suverænt igennem procedurerne, som han har gjort så mange gange før.

 Traditionen tro afsluttes fredagen med festmiddag og fest, der for nogle sikkert vil vare lige til lørdag morgen, hvor årsmødet afsluttes af skuespiller og foredragsholder Finn Hesselager. Han vil med sit foredrag: ”Almindelighed, nødvendighed, frihed” sætte spot på, hvorfor vi går på arbejde. Er det af gammel vane, fordi vi har brug for pengene eller noget helt tredje?

Vi håber at rigtig mange medarbejdere, forstandere og bestyrelsesmedlemmer på produktionsskolerne vil komme til årsmøde og deltage i den demokratiske proces, som årsmødet repræsenterer, i de pædagogiske og politiske diskussioner og i det festlige samvær.

Et internationalt politisk initiativ

I forbindelse med Årsmødet 2012 inviteres i lighed med tidligere år vores samarbejdspartnere fra beslægtede skoleformer i Finland, Frankrig, Sverige, Tyskland og Østrig.

På sidste årsmøde blev der i den internationale gruppe sat 2 mål for 2012. For det første vil vi forsøge at danne en international paraplyorganisation i løbet af året. For dat andet, vil vi sende et fælles ’letter of intent’ til det danske EU formandskab, med opfordring til at anerkende og støtte vores skoleform.

I den forbindelse fik PSF mandat til at arbejde videre med forberedelserne af dette. Bl.a. at udforme et ’letter of intent’ og få det godkendt, at organisere den stiftende generalforsamling for en paraplyorganisation, og at udarbejde et forslag til vedtægter for denne, der skal kunne rumme organisationer med så forskellige strukturer som vores nationale organisationer har.

Til dette arbejde er der nedsat et internationalt ad hoc udvalg bestående af medlemmer fra bestyrelsen: Oluf Brandt, Vejen Produktionsskole, Martin Taarup, Hvidovre Produktionsskole, André Gremaud, Odder Produktionsskole og Gert Møller, Korsør Produktionshøjskole. Fra sekretariatet er Verner Ljung og Marianne Søgaard Sørensen tilknyttet udvalget.  

Før regeringsskiftet henvendte Produktionsskoleforeningen sig til daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen med opfordring til at støtte initiativet, uden at få reaktion på dette. Henvendelsen er nu genfremsendt til børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Helt konkret har vi ansøgt om økonomisk hjælp til at afholde en international konference med fokus på læring gennem praktisk arbejde som en nødvendig indgang til uddannelse, hvis vi skal inkludere alle unge i Europa. Desværre har vi fået afslag på støtte, men Ministeren har samtidig forsikret os om hendes interesse i produktionsskolefeltet.  

Den stiftende generalforsamling for paraplyorganisationen vil blive afholdt i forbindelse med Årsmødet 2012.

Unge nydanskere på produktionsskolerne

Torsdag d. 12. januar var ca. 80 personer mødt op til Produktionsskoleforeningens inspirationsseminar for skoler, der ønsker at arbejde mere bevidst med tilbud til unge nydanskere. Vi er i foreningen meget tilfredse med det gode fremmøde og den store interesse der blev udvist for dagens indhold.

Hans Lassen, konsulentfirmaet Sisyfos, stod for at tilrettelægge og gennemføre seminaret. Han indledte med en række pointer fra sin undersøgelse og bog: ”Den anden virkelighed”, der gør op med den diskrepans, der er mellem virkeligheden på virksomhederne og debatten i medierne og udråber integrationen af nydanskere til at være en megasucces. Undersøgelsen bygger dels på et stort statistisk materiale, der viser, hvordan gruppen af indvandrere klarer sig bedre og bedre på det danske arbejdsmarked, dels på en række af ’små succeshistorier’, der ifølge Hans udgør ’rygraden i integrationen’.

En anden væsentlig pointe i oplægget var, at integration sker, når man laver noget sammen. Produktiviteten i virksomheden er afgørende for integrationen (en pointe, der jo er relevant også i produktionsskolesammenhæng). Dermed flyttes fokus også fra indvandrernes etnicitet og religiøse tilhørsforhold til deres kvalifikationer og kunnen. 

Se Hans’ slides her

Resten af formiddagen fik vi et enestående indblik i 7 unge nydanskere – nuværende og tidligere produktionsskoledeltagere – og deres personlige historier. De unge, der jo er hovedpersoner i forhold til dagens tema, havde hver især forberedt et indlæg, der blev uddybet med spørgsmål fra Hans og fra tilhørerne.

Noget af det, der gik igen i alles fortællinger, var, at produktionsskolen har åbnet deres øjne for egne faglige evner og styrket deres sociale kompetencer på måder, så de f.eks. i dag kan stille sig op foran 80 mennesker og fortælle. De var enige om, at produktionsskolen er god til at skabe fællesskaber. Men de fortalte også om forældre, der i udgangspunktet var usikre på, hvad produktionsskolen kan gøre for deres børn, og om det overhovedet fører til noget at gå på produktionsskole. Først når forældrene ser, at de unge udfolder deres evner og får lyst til et fag og en uddannelse, accepterer de skolen fuldt ud.    

Læs et sammendrag af Hovedpersonernes indlæg her

Eftermiddagens program begyndte med to oplæg. Et fra Carsten Fricke, Etnisk Erhvervsfremme, der pt. samarbejder med 4 produktionsskoler om at opmuntre iværksætteri blandt unge nydanskere. Og et fra Henrik Mosbæk og Johan Linde, Fastholdelseskaravanen, der i en årrække har udviklet en hel række aktiviteter i samarbejde med 10 skoler. Udover at fortælle om aktiviteterne, kom Fastholdelseskaravanen med en række udfordringer til produktionsskolerne, hvis de vil blive bedre til at inddrage unge nydanskere.    

Se Fastholdelseskaravanens slides her og her

Derefter fordelte deltagerne sig på 5 workshops:

Workshop 1: En naturlig del af vores målgruppe (Århus Produktionsskole) se slides her

Workshop 2: Vi gør en forskel på alle (Elsesminde, Odense Produktions-Højskole) se oplæg her

Workshop 3: Respektproduktion (Den Økologiske Produktionsskole)

Workshop 4: fra integration til inklusion (Hvidovre Produktionsskole) se slides her

Workshop 5: Unge flygtninge som målgruppe (faaborg-Midtfyn Produktionsskole)

Imens workshopperne blev afholdt arbejdede de 7 unge nydanskere med at formulere en række anbefalinger til produktionsskolerne, hvis de vil nå de unge nydanskere og deres familier. Disse anbefalinger og en diskussion af dem i plenum afsluttede dagen.

Hovedpersonernes anbefalinger

Et hovedpunkt for de unge var en mere bevidst brug af de sociale medier – først og fremmest face-book. Tanken var, at nok skal man gøre noget for at nå forældrene, men fokus skal først og fremmest være på information til de unge selv. Og her er face-book et centralt medie. Den måde man opretter grupper på, og linker til venner og venners venner betyder, at information spredes meget langt, meget hurtigt.

Det er, ifølge de unge meget vigtigt, at produktionsskolernes image forandres fra at blive set som en taberskole til at italesættes som et fedt sted, hvor der sker spændende ting. Og det kan face-book bruges til! Skolerne og Foreningen skal oprette deres egne sider på face-book, hvor de unge kan skrive om det, der sker. Og man skal oprette grupper omkring de enkelte skoler. Hvis hver ung i gennemsnit har 80 venner, og de alle sammen kan se, hvad man laver på skolen, og hvad man synes godt om, så vil man kunne forandre opfattelserne af skolerne. F.eks. kan man understrege de ting, der er gratis på skolen, for det er noget indvandrerne kan lide.

 Produktionsskoleforeningen kan også være med, og så kan der være links til skolerne. Men det er vigtigt, at der sker noget, hele tiden. Der skal være masser af nye billeder hele tiden og det skal være de unge, der skriver. Som en af de unge sagde det: ”I voksne har et meget mere pædagogisk sprog. Det er ikke det sprog, jeg snakker hjemme i Gjellerup parken. Det er vores ghetto slang der skal ind på skolens face-book side.  Det nytter ikke noget med det der psykologisnak.”

Endelig blev det nævnt, at man kan købe sig til reklamer på face-book, og at det kunne være værd at overveje.

Men de unge pegede ikke kun på det virtuelle univers. En af de unge havde erfaring med en månedlig fredagscafe, hvor man kan købe øl, sodavand og chips. Det er hyggeligt og er med til at skabe et socialt miljø, hvor man har lyst til at deltage. Man kan også vigtigt, holde f.eks. åbent hus en gang imellem for både unge og forældre i lokalområdet. Her skal det igen være de unge selv, der står frem og fortæller om det, der sker.

Ny portal for Produktionsskolerne i Danmark

Så er den nye portal for Produktionsskolerne i Danmark lige på trapperne. Produktionsskolen Datariet i Vejle har stået for opgaven. Som noget nyt vil kortet over produktionsskolerne nu være baseret på Google Maps og hver skole vil få tilsendt en kode, således at de selv kan gå in d og rette faktuelle oplysninger om skolerne.

Kort nyt fra skolerne:

Udviklings Center Kolding: Bjarne R Bonvang er fra 1. januar 2012 ny forstander på skolen.

 Rolstruphus, Morsø Produktionsskole: Forretningsfører Birtha Lemvig Petersen er udnævnt til konstitueret forstander.

Produktionsskolen Multicenter Syd: Tina Østergaard vil fra 1. februar 2012 være ny forstander på skolen

Portræt af en produktionsskolelærer

”Det grundlæggende kendetegn for produktionsskolerne er praktisk arbejde og produktion,” hvor ”læring foregår i forpligtende arbejdsfællesskaber.” Sådan lyder de første principper i vores charter. Men hvordan disse principper udmøntes, beror i høj grad på de lærere, der i deres daglige arbejde formår at inddrage de unge i værkstedernes praktiske arbejde og produktion.

Hermed fortsætter vi vores portrætserie af værkstedslærere og deres overvejelser over, hvordan man skaber gode produktioner og forpligtende arbejdsfællesskaber med Lene Jørgensen, værkstedslærer siden 2000 på værkstedet Grøn Pædagog på Elsesminde, Odense ProduktionsHøjskole

Lene er uddannet som pædagog og havde arbejdet som sådan i næsten 20 år, da hun tilfældigt besøgte Bybondegården, den ene af Elsesmindes fire afdelinger. Hendes umiddelbare tanke var: ”Her kunne jeg godt tænke mig at arbejde!” Lene havde ikke før arbejdet med ungegruppen, og der var ikke noget job ledigt på skolen. ”Men jeg kunne se, at det kunne give mening for mig at lære unge at arbejde med børn i de her omgivelser.” siger hun. Derfor gik hun i gang med at definere et nyt værksted: ’Grøn pædagog’, der i dag har 11-12 elever. Der er flest piger, men som regel også et par drenge. Udover Lene, er der på værkstedet ansat to medarbejdere i fleksjob, den ene tager sig af det administrative som booking af tider og udsendelse af regninger, den anden hjælper til med bl.a. besøgsaktiviteterne.

 ”Spændende og anderledes oplevelser til børn i alle aldre” – en produktion med variation

Værkstedet har en basisproduktion: ”Spændende og anderledes oplevelser til børn i alle aldre”, der er et besøgstilbud til børnegrupper fra vuggestue til fritidsordninger, og består af en række elementer: velkomst, forskellige grønne aktiviteter, ridetur og pandekagebagning. De grønne aktiviteter afhænger af aldersgruppen. De lidt større børn kan f.eks. hugge brænde og snitte i pinde. De mindre kan kværne korn til mel og lave råkost af gulerødder og rødbeder.

En række af aktiviteterne i besøgstilbuddet er mulige, fordi værkstedet arbejder tæt sammen med et af de andre værksteder på Bybondegården: Dyr og Økologi. Her er der både geder, høns og andre danske husdyrracer, men der er også mere eksotiske dyr som slanger og fugleedderkopper. Det er eleverne på dette værksted, der passer dyrene i det daglige, og det er dem, der f.eks. kan tage slangen ud og vise den frem.

I begyndelsen delte man brochurer ud i lokalområdet, men det er ikke nødvendigt længere. Nu er der altid kunder på værkstedets venteliste. For hvor ellers kan man få lov til at gå tur med en ged, eller sidde med en høne på skødet mens man venter på at komme ud at ride på ponyen. Selvom alle kunderne får det samme tilbud overordnet set, så er der meget stor forskel på, hvordan det tilrettelægges. Et par dagplejemødre med en gruppe små børn har andre behov end en skolefritidsordning.

Besøget starter med en velkomst i halmhuset, hvor børnene ser et lille dukkespil og bliver introduceret til dagens program. Det er de unge selv (med Lene i baggrunden), der har forberedt og styrer formiddagens aktiviteter. Nogle går i bålhuset for at tænde op, andre går i gang med at lave pandekagedej. Og så er der rundvisergrupper, der hver tager 5-6 børn med sig. De unge ved, at børnene har været forventningsfulde i lang tid, så tingene skal bare fungere, også selv om man måske ikke lige er på toppen selv. ”Og,” siger Lene: ”man bliver helt varm om hjertet, når man ser, hvor gode de unge faktisk er til at have med børn at gøre.”

Produktionen er god, fordi den er meningsfuld. De spændende og anderledes oplevelser er et godt udflugtsmål, og en stor succes hos børnene. Og det er vigtigt for de unge, at det er rigtige børn og rigtige pædagoger, der kommer. Det er fagpersoner, der kan bedømme de unges arbejde og give både ros og konstruktiv kritik.

Men produktionen er også god på grund af dens indre kvaliteter: Den er overskuelig. Den består af enkle opgaver, der kan varieres i det uendelige.  Den er let for en nybegynder at gå ind i. Men den mere rutinerede kan også udfordre sig selv ved at udvikle nye variationer. De unge kan godt lide rutiner, men ind imellem får de også lyst til at forny programmet. Ikke mindst betyder den mindre stress for læreren, fordi der altid er en grundstruktur at holde sig til, så der er overskud til nytænkning: ”Det er det samme princip, jeg har kørt i alle 12 år, men der er ikke en dag, der er ens. Det bliver aldrig kedeligt.” siger Lene.

 … med et snert af SOSU

Selvom de fleste unge er interesserede i børn og slet ikke kan forestille sig, at arbejde med gamle mennesker, så mener Lene, at det er vigtigt, at de bliver præsenteret for dette arbejde. Bl.a. fordi mange af dem vil få lettere ved at tage en SOSU uddannelse. De unge går tur med ældre under den årlige gå-kampagne, og værkstedet afsætter en uge om året til at lave noget frivilligt arbejde med ældre i plejeboliger. På den måde prøver Lene at få et ’snert af SOSU’ ind i værkstedets aktiviteter. Og det betyder da også, at nogle af de unge, til trods for deres skepsis får øjnene op for dette erhvervsområde.

I det hele taget er det vigtigt for Lene, at de unge kommer ud og prøver kræfter med virkeligheden. Derfor er muligheden for at sende de unge i praktik et meget vigtigt redskab, som bliver brugt mest muligt på værkstedet. Det er her, de unge bliver bekræftede i, at de har lyst til et bestemt slags arbejde, og at de faktisk har flair for det. 

 Det forpligtende arbejdsfællesskab

Det er som sagt de unge selv, der står for planlægningen. Og selvfølgelig er det ikke problemfrit. Ikke alle har lyst til at arbejde sammen, og ikke alle arbejdsopgaver er lige morsomme i længden. Men det faktum, at der står en gruppe børn og forventer noget, betyder, at man er nødt til at finde ud af det. Så aftaler man måske, at man i en periode skriver op, hvem der tager hvilke opgaver, så det kan blive fordelt ligeligt. Eller man trækker simpelthen lod. Det er i høj grad her, i de sociale sammenhænge, Lenes pædagogiske opgave ligger.

Aktiviteterne og tilrettelæggelsen af dem er gode til at give de unge ansvar og overblik. Men de fungerer kun, hvis alle tager deres del af arbejdet. Derfor er der meget fokus på fremmøde på værkstedet. De unge ved godt, at de lader kammeraterne i stikken, hvis de pjækker. Derfor er det også vigtigt, at det sociale fungerer, og Lene bruger tid på at snakke om det, hvis det ikke fungerer. En elev med et heftigt temperament, fortalte ved afslutningen af hans forløb, at han på skolen havde lært, at man kan løse problemer ved at snakke sammen. Konflikter kan løses, hvis man er ordentlige overfor hinanden.

Når der kommer en ny elev på værkstedet får han eller hun en ’storesøster’ eller ’storebror’ i den første tid. De to laver alting sammen, og mange af opgaverne er forholdsvis lette at gå ind i, hvis man er sammen med en rutineret kammerat.

 Der findes ingen opskrifter

”Man skal hele tiden have den der fingerspidsfølelse: Hvordan skal denne unge tackles i forhold til hende, der sidder på den anden side af bordet. Man kan godt have planer, men det er meget sjældent at de bliver overholdt”, siger Lene.

Derfor findes der ingen opskrifter, og pædagogikken kan være svær at give videre. Enhver produktionsskolelærer udvikler sin egen pædagogiske praksis. ”Man har mange ting i spil hele dagen og man bliver hele tiden udfordret på sine pædagogiske evner!” Derfor skal man, som Lene, kunne lide at have mange bolde i luften, og have lyst til at afprøve nye ideer.

”Og så brænder jeg for de unge og for de sårbare” slutter Lene samtalen med at sige: ”Det er fantastisk, når man kan se lyset tændes i et par øjne. Eller når man får besøg af en tidligere elev, der fortæller, at det her bare var den bedste skole! Så synes jeg, at jeg har været med til at gøre en forskel!”  

Hilsen fra den nye redaktør

Efter at vores tidligere redaktør, Tina Thode, fik nyt arbejde, har der i en periode ikke været nogen fast redaktør på Nyhedsbrevet. Det rådes der bod på nu, da jeg fra december 2011 er ’udnævnt’ til redaktør. Jeg glæder mig til denne formidlingsopgave. Bl.a. til at skrive den serie af lærerportrætter, der blev søsat med portrættet af Thomas Ogola i sidste nummer af Nyhedsbrevet, og som fortsætter i dette med et portræt af Lene Jørgensen.

Jeg vil hermed opfordre alle på skolerne til at sende mig de lokale nyheder, I gerne vil have bragt. Også ideer til andre nyheder, temaer eller artikler, som I finder relevante, modtages gerne. Send mig en mail på marianne@psf.nu eller ring til mig på 41246954.

Marianne Søgaard Sørensen