Nyt fra Produktionsskoleforeningen, nr. 9, 11. juni 2010

Genopretningsaftalens indgreb vedr. produktionsskolerne

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi (24. maj 2010) indebærer beskæringer for produktionsskolerne, hvad angår målgruppen og skoleydelsen for de hjemmeboende over 18 år.

Produktionsskoleforeningen anser en ensartet skoleydelse for deltagere over 18 år for et vigtigt pædagogisk redskab og ser derfor forslaget som et angreb på skoleformen. Det er ligeledes PSF’s bestemte opfattelse, at der ikke findes deltagere på produktionsskolerne, som ikke bør gå der, ligesom vi ikke endnu har set eller hørt om aktuel analyse, som kan understøtte det aftalte indgreb.

Hvis man ser målgruppebegrænsningen i sammenhæng med de ventede nye aktivitetstiltag i kommunerne omkring afklaring af unges uddannelsesparathed, vil det mange steder kunne føre til en betydelig reduktion i elevtallet. Produktionsskoleforeningen må derfor advare om, at det på sigt i værste fald vil kunne føre til skolelukninger.

Foreningen og produktionsskolerne har naturligvis gjort politikerne og repræsentanter for arbejdsmarkeds parter opmærksom på de meget uheldige konsekvenser aftalen har for de unge, og hvordan indgrebene står i stærk modstrid med 95-pct.-målsætningen.

Produktionsskoleforeningens kritikpunkter:

Hvorfor Produktionsskoleforeningen er imod de foreslåede indgreb.

Skoleydelsen
(nedsættelse af skoleydelse for unge på 18 år og derover, der er hjemmeboende, med ca. 3.000 kr. om måneden)

• Indførelse af en differentieret skoleydelse for unge over 18 år er et angreb på et vigtigt pædagogisk virkemiddel og er dermed et faresignal, der angår hele skoleformens pædagogiske grundlag

• Skoleydelse er en betaling for de unges aktive medvirken i produktionen og er med til at understrege de arbejdspladslignende forhold på skolernes værksteder. Betalingen bidrager til at modne de unge til fremtidig ansættelse på arbejdsmarkedet.

• De unge fremhæver i øvrigt selv, hvor vigtigt det er at erhverve sig centrale arbejdsmarkedskompetencer som f.eks. at ”stå op og møde til tiden” og ”passe fast arbejde” (Undersøgelse af produktionsskoleelever, Undervisningsministeriet, 2007).

• Vi hører ofte det synspunkt fremført, at unge vælger produktionsskoletilbudet frem for ordinær uddannelse pga. skoleydelsen. Det synspunkt bliver dog tilbagevist i Undervisningsministeriets undersøgelse af produktionsskoleelever fra 2007, hvor ingen af de adspurgte elever anfører skoleydelsen som det, der havde størst betydning for deres start på produktionsskolen. Mange elever hører først om ydelsen, når de er startet på skolen.

Målgruppebegrænsningen
(unge kan ikke længere optages på en produktionsskole, alene fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse).

• Ændringsforslaget vil gøre det vanskeligere at opnå målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Det må dog være bedre at være i et forløb med uddannelsesperspektiv frem for på passiv forsørgelse eller i aktivering uden uddannelsesperspektiv. Reelt vil det være alternativet for mange af de unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse, hvad enten det er fra en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

• Nogle af de unge, der afbryder en uddannelse, vil efter en evt. ændring kunne opfylde de øvrige målgruppebetingelser og dermed alligevel blive optaget på en produktionsskole. Andre vil blive henvist til aktiveringsprojekter eller lignende, fordi de ikke kan skaffe sig arbejde. Den beregnede besparelse forekommer derfor slet ikke realistisk.

• ”De unges start på produktionsskolen sker ofte som et komplekst samspil af en række omstændigheder”, idet de sjældent alene venter på at komme videre i planlagt ungdomsuddannelse (Undervisningsministeriets undersøgelse af produktionsskoleelever fra 2007, s. 45).

Læs mere om det konkrete indhold i begrænsningerne på produktionsskolernes område her

Nu sætter KL og Undervisningsministeriet endnu mere skub i egu!

For at understøtte udbredelsen og udviklingen af erhvervsgrunduddannelsen (egu), gives kommunerne nu mulighed for at ansøge om midler til lokalt forankrede egu-projekter. Midlerne bevilges i forbindelse med projektet ’Sæt skub i egu! – 2.0’, der er et samarbejdsprojekt mellem KL og Undervisningsministeriet og en fortsættelse af ’Sæt skub i egu!’, der blev afviklet i perioden fra 2007 til 2009. Kommunerne kan søge om bevillinger til projekter med egu på 300.000 kr.

Sagen
Ledigheds- og uddannelsesniveauet blandt unge har i de seneste år tiltrukket sig stor opmærksomhed. Målet er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, samt at færre skal henvises til en tilværelse på overførselsindkomst. Erhvervsgrunduddannelsen, der retter sig mod de unge, der ikke er parate til en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår, kan komme til at udgøre et vigtigt redskab i bestræbelserne på at nå disse mål.

Projektet ’Sæt skub i egu! – 2.0’ har til formål at øge udbredelsen af egu og sikre, at der sker en kontinuerlig udvikling og optimering af de metoder og indsatser, der anvendes og iværksættes i de danske kommuner. Som led i projektet gives kommunerne nu mulighed for at ansøge om midler til lokalt forankrede forsøgsprojekter med egu.

Fordelingen af projektmidler sker på baggrund af en ansøgningsrunde. En ansøgning skal leve op til en række kriterier, der er formuleret i udbuds-materialet, der kan hentes på www.kl.dk/egu.

Det er kommunerne, der kan ansøge om midler, og et projekt skal tilrettelægges i samarbejde med andre lokale aktører, fx erhvervsskoler, jobcentre, UU-centre, praktikvirksomheder eller produktionsskoler.

Projekterne skal have en lokal forankring og relatere sig tematisk til indholdet i ungepakke I og II og/eller praktikpladsaftalen.

Som inspiration kan et eller flere af følgende aktivitetsforslag inddrages i ansøgningen: Egu i lyset af ungepakkerne, etablering af samarbejdsrelationer med UU, praktik- og uddannelsessteder, systematisk udslusning af egu-elever til videre uddannelse eller fokus på, hvordan egu-lovgivningen skal spille sammen med andre lovgivninger – fx mentorbestemmelserne i erhvervs-uddannelsesloven.

Der kan ansøges om bevillinger på 300.000 kr. En ansøgning skal budgettere med en kommunal medfinansiering på minimum 20 pct.

Ansøgningsfristen er fredag den 10. september 2010 kl. 12.00 og ansøgninger sendes elektronisk til sekretariatet i KL:
Att. Jakob Sloth Petersen, e-mail: jsp@kl.dk

Hvis du vil vide mere:
Udbudsmaterialet og yderligere information om projektet kan hentes på hjemmesiden www.kl.dk/egu.

Kontaktperson i KL
Konsulent Niels Bjerrum, nbj@kl.dk, tlf. 3370 3840.
Konsulent Jakob Sloth Petersen, jsp@kl.dk, tlf. 3370 3252.

Nyt fra skolerne - Zoom Festival 2010

Af Anders Corneliussen Fischer, Medieskolen Lyngby

ZOOM – Produktionsskolernes film- og fotofestival

For tredje år i træk udfordrede fire produktionsskoler i Storkøbenhavn i april hinanden i en kreativ mediekonkurrence, nemlig produktionsskolernes Film- og fotofestival, ZOOM-Festivalen. De deltagende skoler i festivalen var Produktionshøjskolen i Brøndby, Ballerup/Herlev Produktionshøjskole, K.U.B.A. og Medieskolen Lyngby. Film- og fotofestivalen løb af stabelen onsdag den 28. april i Kulturhuset Kilden i Brøndby.

Eleverne på de fire skoler skulle konkurrere om henholdsvis en foto- og en filmopgave, som de havde en uge til at løse. Årets tema var ”Ung”. Deres resultater blev bedømt af et nedsat dommerpanel, som bestod af elever på danske film- og fotoskoler.

Læs her en personlig elevreportage om festivalen – og læs i øvrigt mere om festivalen på www.zoom-festival.dk

ZOOM

Natten til tirsdag, den 27. april, dagen inden ZOOM-Festivalen. Efter 18 timers overarbejde sidder jeg, udmattet og med sorte rander under øjnene, i skolens kælder. Hvorfor? Fordi vi, et af de deltagende hold i ZOOM-Festivalens filmkonkurrence, havde alle odds imod os. Om mandagen fik vi at vide, at 50 % af alle vores optagelser var blevet slettet. ”Oh fuck” var den umiddelbare tanke hos gruppens medlemmer. Ydermere var to af gruppens medlemmer udeblevet pga. sygdom. 3 mennesker tilbage. Tidspresset var enormt, og vores eneste livline var spontaniteten.

Klokken 3 om natten bevægede vi os ud på Lyngbys mørke gader, armeret med en kolossal jernstang, en indkøbsvogn, 2 koste og store mængder toiletpapir. Ild, kaos og destruktion var i fokus, og dette reddede filmen. Da klokken endelig blev 7 om morgenen konkluderede vi, at vi måtte være færdige. Dermed lagde vi os til at sove i det lille, iltfattige redigeringslokale. To timers søvn blev det til, og da vi havde afleveret filmen, tog vi hjemad.

Onsdag formiddag ankom vi til Kulturhuset Kilden i Brøndby, hvor det hele skulle foregå. Vi blev mødt med gratis discount-sodavand og mini-pizzaer lavet af Brøndby Produktionsskoles køkkenhold, hvilket jo var ganske udmærket. Der var en mindre udstilling med nogle af de billeder, der stillede op i konkurrencen, hvilket jo kunne ses som en smagsprøve på det egentlige show. Efter noget tid blev vi lukket ind i salen. Tæppet blev trukket fra, og på scenen kom konferenciererne Benny Hansen og Tom Aarup Larsen, lærere fra hhv. Medieskolen Lyngby og Brøndby Produktionshøjskole. Stemningen var god blandt publikum, hvilket kom til udtryk gennem min sidemands udråb ”Jeg vil føde dine børn, Benny!”. Efter en håndfuld småplatte jokes blev sløret løftet for de konkurrerende billeder. Visse billeder var særdeles kunstneriske, mens andre faldt lidt til jorden. Billederne var akkompagneret af passende stemningsmusik. Grafisk var billederne sat op som en åben bog, hvis sider langsomt blev vendt for en. Det fungerede virkelig godt. Som bogens sider blev vendt, stod det klart for undertegnede, hvem der ville vinde hovedparten af priserne. Der var fem fotopriser: bedste enkeltbillede, bedste billedserie, bedste redigering, bedste idé og ZOOM-prisen. Medieskolen Lyngby vandt alle fotopriser på nær én, nemlig bedste billedserie, som KUBA vandt. Alle vinderne fik overrakt en rose og et diplom, som mest af alt lignede et af de svømmediplomer, man fik som barn.

Uden pause gik showet direkte videre til filmkonkurrencen. Spændte sad vi og håbede på, at vi ville vinde et eller andet. Egentlig var alle på nær 2 film ret godt udført. Men der var jo kun 4 vindere. Nogle film satsede på humoren, andre på et lidt mere seriøst udtryk. De 4 priser var: Bedste film, bedste redigering, bedste fotografering og, naturligvis, ZOOM-prisen. Endnu engang vandt Medieskolen alle på nær prisen for bedste film, som gik til Brøndby Produktionshøjskole. Selv vandt undertegnede bedste redigering.

Som en afsluttende bemærkning om festivalen, vil jeg nævne, at arrangementet er et sundt tiltag for produktionsskolerne. Arrangementer som dette giver en deadline, og en følelse af, at skulle overgå nogle andre. Dermed bliver man produktiv, samtidig med at det er sjovt og udfordrende. Personligt var jeg meget tilfreds med festivalen. Faktisk vil jeg mene, at de dage hvor vi optog, var de sjoveste skoledage jeg kan mindes. Så, thumbs up til ZOOM-Festivalen herfra.

Produktionsskoleforeningen søger ny sekretariatsleder – stillingen genopslås

Det lykkedes desværre ikke at finde et emne til ny sekretariatsleder for Produktionsskoleforeningen i første omgang. Stillingen bliver derfor genopslået umiddelbart efter sommerferien.