Genopretningsaftalen ændrer produktionsskolernes målgruppe og nedskærer skoleydelsen
Uddannelsespolitisk Udvalg (med repræsentanter fra Uddannelsesforbundet, Forstanderkredsen og Produktionsskoleforeningen) mødtes i går med Produktionsskoleforeningens formand i København, hvor naturligvis først og fremmest nedskæringen i skoleydelsen og målgruppeindskrænkningen i regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsaftale var på dagsordenen.
Det er udvalgets opfattelse, at ændringsforslagene vil gøre det vanskeligere at opnå målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.
Det gælder de unge, der ifølge aftalen ikke længere vil kunne optages på en produktionsskole, alene fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det må være bedre at være i et forløb med uddannelsesperspektiv frem for på passiv forsørgelse eller i aktivering uden uddannelsesperspektiv. Reelt vil dette være alternativer for mange af de unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse.
Selvom nedskæringen i skoleydelsen alene vedrører unge på 18 år og derover, som bor hjemme, så ligger der med indførelse af en differentieret skoleydelse for unge over 18 år et angreb på et vigtigt pædagogisk virkemiddel og et faresignal, der angår hele skoleformens pædagogiske grundlag.
Det er ikke bare produktionsskoledeltagere, der bliver ramt af denne reduktion. Det gælder også unge i EGU og den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse (lærlingeprojektet). Der er ligesom på skolepraktikken på erhvervsskolerne tale om unge i erhvervsuddannelser med 37 timers arbejdstid og andre arbejdspladslignende vilkår, som gør det uforståeligt, at der skal skelnes mellem, om den unge er udeboende eller hjemmeboende.
Skoleforeningen agter i den kommende tid at fortsætte vores bestræbelser for at få kortlagt baggrunden for de aftalte ændringer samt rette henvendelser til det politiske system for at gøre opmærksom på de problemstillinger, ændringerne medfører.
Nærmere om ændringerne i genopretningsaftalen
Langt fra alle detaljer i aftalens 2 punkter, der direkte vedrører produktionsskolerne, er endnu afklaret, og vi har fra foreningen side endnu ikke fået noget nærmere skriftligt baggrundsmateriale fra ministeriet.
Vi vurderer det dog nu som sikkert, at skoleydelsestaksterne fra 1. januar 2011 vil se ud som følger, såfremt forslaget i aftalen vedtages:
Unge under 18 år | Den ugentlige ydelse fastholdes på 616 kr. | Ingen ændringer |
Unge på 18 år og derover, som er hjemmeboende | Den ugentlige ydelse nedsættes fra 1.475 kr. til 795 kr. | Den ugentlige ydelse nedsættes med 680 kr. svarende til 46 %. |
Unge på 18 år og derover, som er udeboende | Den ugentlige ydelse fastholdes på 1.475 kr. | Ingen ændringer |
Bemærkning: Beløbene er angivet i 2010-priser
Den nye sats for unge på 18 og derover, som er hjemmeboende, skal svare til den mindste SU-sats for udeboende over 18 år, som er på 3.453 kr. om måneden.
Skolepraktik, EGU og produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (lærlingeprojektet)
Skolepraktikydelsen ændres tilsvarende som produktionsskoleydelsen, og da taksterne for EGU og lærlingeprojekt normalt følger disse takster, må vi formode, at ændringen for unge på 18 år og derover, som er hjemmeboende, også vil komme til at gælde for EGU og lærlingeprojektet.
Besparelsens på skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse
Det anførte provenu på 105 mio. kr. i årene 2011-13 vedrører den samlede reduktion af såvel skolepraktikydelse som produktionsskoleydelse. Den nærmere fordeling mellem besparelsen på de 2 ydelser kendes ikke endnu.
Ændring af kriterierne for optagelse på produktionsskoler
Ændringen af kriterierne for optagelse på produktionsskoler indebærer en afkortning af målgruppebestemmelse i produktionsskolelovens § 1, 2. punktum, således at sidste led i bestemmelsen ”eller har afbrudt en ungdomsuddannelse” fjernes. Dette vil kræve en lovændring.
Lovbehandling og ikrafttræden
Da de anførte besparelser først skal have virkning fra og med 2011, ser det ud til, at ændringerne først vil træde i kraft til nytår 2011, og at lovforberedelse og lovbehandling vil ske i Folketinget til efteråret.
Ændringen i skoleydelsen vil formentlig ikke kræve lovændring, men alene ændring i bekendtgørelsen om statstilskud.