Produktionsskolerne og genopretningsplanen

Af Verner Ljung, PSF

Om genopretningsplanens indgreb over for produktionsskolerne, om resultat af rundspørger til skolerne før sommerferien samt foreningens aktuelle vurderinger og holdninger hertil.

Efter offentliggørelsen af genopretningsplanen og efter at have hørt og læst om ophavsmændenes begrundelser og argumenter for de planlagte indgreb over for produktionsskolerne (begrænsninger i målgruppen og reduktion i skoleydelsen for hjemmeboende på 18 år og derover) har vi fra PSF før sommerferien foretaget et par rundspørger til samtlige produktionsskoler med anmodning om nogle oplysninger, der eventuelt nærmere ville kunne belyse omfang og konsekvenser af de 2 indgreb, som ventes fremsat som lovforslag i efteråret.

I det følgende skal vi herefter – ud over at orientere om resultaterne af de omtalte rundspørger – give jer Produktionsskoleforeningens seneste vurdering af og holdning til de planlagte indgreb.

Produktionsskolerne løser en samfundsmæssig opgave og bør anerkendes som start på og mellemstation under en ungdomsuddannelse

Stillet over for de planlagte indgreb ønsker vi fra foreningen overordnet at præcisere, at produktionsskolerne faktisk forsøger at løse en samfundsmæssig opgave ved i perioder med forskellige konjunkturer som en harmonika at udvide eller indskrænke deres optag for dermed at tilpasse sig det stigende eller vigende behov, alt efter den aktuelle beskæftigelsessituation. Det bør derfor politisk accepteres, at skoleformen i perioder med lavkonjunktur øger elevtallet.

Det bør også accepteres, at der er problemer med at fastholde de unge i en ungdomsuddannelse, hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, ligesom det er vigtigt at acceptere, at unge lærer forskelligt, og at der er elementer i produktionsskoleformen, som er virkningsfulde i forhold til en målgruppe, der ikke umiddelbart passer ind i de traditionelle ungdomsuddannelser. Det handler om det praktiske udgangspunkt i værkstedsarbejdet; det handler om individuelt tilrettelagte forløb; det handler om nærhed i dagligdagen; det handler om skoleydelse (noget for noget).

Det vil derfor under alle omstændigheder være en yderst fornuftig løsning - ikke mindst for de unge, der rammes af disse konjunktursvingninger og løbende udsættes for nye mere eller mindre overskuelige lovbestemmelser - om man fra politisk side omsider ville tage det skridt at anerkende, at de unge, der går på en produktionsskole, er unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse.At et produktionsskoleophold er positivt, kompetenceudviklende og anerkendelsesværdigt, og at det både er en start på eller en mellemstation under en ungdomsuddannelse.

Vi mener, at tiden nu er inde til at anerkende produktionsskolerne som den institutionelle ramme for læringsforløb, der både er kompetencegivende, individuelle og har et praktisk udgangspunkt.

Genopretningsplanens forslag om, at unge ikke længere skal kunne optages på en produktionsskole, alene fordi den unge har afbrudt en ungdomsuddannelse

Genopretningsplanens tekst
Kriterier for optagelse på produktionsskoler:
I dag har elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, mulighed for optagelse på en produktionsskole. Det er normalt ikke nødvendigt, at unge, der skifter mellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode behøver gå på en produktionsskole for at få styrket sin uddannelsesparathed. Derfor ændres kriterierne for optagelse for unge, således at en elev ikke kan optages på en produktionsskole, alene fordi eleven har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det medfører et provenu på 99 mio. kr. i 2011, 104 mio. kr. i 2012 og 92 mio. kr. i 2013.

Aktuelle fakta fra foreningens rundspørge til produktionsskolerne
PSF's stikprøve-rundspørge til skolerne i juni (50 skoler med i alt 4.741 indskrevne elever har svaret) viser, at 53,7 % af de indskrevne elever var startet med en afbrudt ungdomsuddannelse i bagagen.

Her havde de 13,8 procentpoints afbrudt en gymnasial uddannelse (det er et noget højere tal end de 8 %, der har været nævnt af bl.a. undervisningsministeren i dagspressen).

Dertil kommer et lige så stort antal unge – nemlig 14,8 procentpoints – der havde afbrudt en erhvervsuddannelse efter at have gennemført grundforløbet. Også størrelsen af denne gruppe dropoutspå produktionsskolerne vil med sikkerhed blive betragtet som kontroversiel set med ministeriets optik.

Endelig var de resterende 25,1 procentpoints unge, der har afbrudt en erhvervsuddannelse uden at have gennemført grundforløbet.

Produktionsskoleforeningens kommentarer

Det er Produktionsskoleforeningens opfattelse, at når unge falder fra en ungdomsuddannelse, er der et problem, uanset om de er blevet erklærede uddannelsesparate eller ej. Det kan være praktiske problemer som mangel på lærepladser; det kan være pludseligt opståede personlige eller private problemer, der i en periode gør dem uegnede til den valgte uddannelse, eller det kan være uforudsete krav på ungdomsuddannelsen (f.eks. om ansvar for egen læring eller metarefleksioner over egen kompetenceudvikling), som de ikke er i stand til at honorere.

Her kan produktionsskoler tilbyde disse unge et vigtigt alternativ. Det kan være en aktiv tænkepause med mulighed for at afprøve andre erhvervs-/uddannelsesveje end den de er faldet fra. Det er en mulighed for aktiv læring, både fagligt og socialt, og det repræsenterer en nødvendighed i dagligdagen, der ’holder dem i gang’, og forebygger at frafaldet passiviserer dem eller – endnu værre - giver dem destruktive hverdagsrutiner, der kan være svære at komme ud af, inden de kan optages på en ny ungdomsuddannelse. En personlig støtte og træk på ressourcer, der kan hjælpe dem igennem en vanskelig periode i deres liv.

Produktionsskolerne mener derfor, at det er en dårlig ide at indføre yderligere restriktioner på optagelsen på en produktionsskole. Selvom de unge, som reglen er nu, kan være henvist, alene fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse, så har de i den forbindelse allerede haft en personlig samtale med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centret).

Hvis man som foreslået vil til at forlange dokumentation for ”særlige problemer”, risikerer man at marginalisere og stigmatisere en gruppe unge, der måske i forvejen er i en sårbar periode i deres liv.

Hvis det samtidig fører til, at man reserverer produktionsskolerne for de allersvageste eller de der på forhånd er blevet identificeret som særlige problembørn, gør man produktionsskolerne til en minusuddannelse og underminerer et vigtigt pædagogisk princip, nemlig at forskellige slags unge med forskellige ressourcer i sig selv udgør et stærkt læringsmiljø.

Når samtidig i en ny arbejdsløshedstid de ufaglærte jobs til de unge bliver færre, og at de unge, hvis de ikke optages på en produktionsskole, meget hurtigt kan blive en belastning et andet sted i systemet, så mener vi, at produktionsskolerne er et dårligt sted at spare, fordi det netop er et af de sidste steder, der kan tilbyde et reelt alternativ til unge, der ikke går den lige vej igennem uddannelsessystemet.

Endelig skal det bemærkes, at mange af de unge, der afbryder en uddannelse, efter en sådan lovændring vil opfylde de øvrige målgruppebetingelser og dermed alligevel blive optaget på en produktionsskole, mens andre vil blive henvist til aktiveringsprojekter eller lignende, fordi de ikke kan skaffe sig arbejde. Den beregnede besparelse forekommer derfor ikke realistisk.

Genopretningsplanens forslag om, at skoleydelsen til hjemmeboende produktionsskoleelever på 18 år og derover fremover skal harmoniseres med SU, så deres skoleydelse bliver nedsat med lige knapt 3.000 kr. om måneden

Genopretningsplanens tekst
Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse:
Ydelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever er højere end SU. Der foretages derfor en harmonisering af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen med SU for hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende over 18 år. Tilpasningen medfører et provenu på 105 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Aktuelle fakta fra foreningens rundspørge til produktionsskolerne

Foreningens stikprøve-rundspørge til skolerne (svar fra 55 skoler med 2.702 elever på 18 år og derover) viser, at omkring 2/3 (64 %) af de unge deltagere over 18 år, der aktuelt er indskrevet (juni 2010), bor hjemme hos en eller begge forældre.

Lidt over halvdelen (52 %) bor hjemme hos kun den ene af forældrene. Der er ikke spurgt til, om den ene af forældrene i disse situationer bor alene eller lever sammen med en anden.

Mere end halvdelen (56 %) af de hjemmeboende – hvad enten de bor hos en eller begge forældre – betaler for at bo hjemme ud af skoleydelsen. Der er ikke spurgt til, i hvilket omfang den unge i givet fald bidrager med betaling til hjemmet.

Produktionsskoleforeningens kommentarer

Produktionsskolerne betragter værkstedet på en produktionsskole som en arbejdsplads.

Når man i genopretningsplanen ønsker at nedsætte skoleydelsen for en gruppe af produktionsskolernes deltagere til et nærmere bestemt SU-niveau, så tager man for det første ikke hensyn til dette vigtige pædagogiske princip, og for det andet sammenligner man produktionsskolen med en boglig uddannelse og overser hermed en vigtig forskel på de to.

Produktionsskolernes særlige pædagogik og læringsmiljø bygger på produktion og praktisk arbejde – altså et arbejdsmarkedslignende værkstedsmiljø, hvor det forudsættes at den unge deltager aktivt i værkstedsarbejdet og tilsvarende får en løn herfor.

Skoleydelsen betragtes som en lønlignende ydelse, og den ydes kun for den tid, den unge faktisk er til stede (i modsætning til SU). Et arbejdslignende forhold med en vis betaling er i øvrigt ifølge flere undersøgelser velegnet til at motivere unge til efterfølgende at gå i uddannelse.

Det anførte understøttes af, at værkstederne i arbejdsmiljømæssig henseende – når arbejdstilsynet vurderer produktionsskolernes værksteder og de unges risiko – betragtes som arbejdspladser og det, der foregår, som arbejde, idet der jo også er risiko for arbejdsulykker som på en almindelig arbejdsplads.

Ved at gradbøje elevernes løn, selvom de laver det samme, ødelægger man et vigtigt pædagogisk princip, der er med til at motivere den unge til et fremtidigt aktivt arbejdsliv, og man risikerer at skubbe nogle af dem over til et liv på kontanthjælp/overførselsindkomst, hvilket umiddelbart kan komme til at fremstå som mere attraktivt for den unge.

Det er også sandsynligt, at mange produktionsskoledeltageres familier vil være afhængige af, at den unge, der nu er over 18 år, bidrager substantielt til husholdningen, når de bor hjemme. Det vil være meget sværere, hvis ydelsen reduceres så drastisk.

Der er tale om en drastisk reduktion i ydelsen (reduceres med næsten halvdelen 46% til 3.453 kr. mdl.). Det er en nedskæring på 34.500 kr. om året. Hvor har man tidligere set en tilsvarende relativt kolossal nedskæring?

Endelig skal vi fremhæve en risiko for, at unge vil føle sig ansporet til at indgå under utilfredsstillende boligforhold for at opnå den højere ydelse som udeboende, hvilket i øvrigt vil kunne føre til en mindre besparelse end den kalkulerede.

Elevtallet på produktionsskolerne er også steget i 2. kvartal

Antallet af ordinære deltagere på produktionsskoler er i 2. kvartal steget med 21 % i forhold samme kvartal sidste år.

Det giver samtidig anledning til at justere prognosen for 2010, som herefter med stor sandsynlighed kommer tæt på 8.000 årselever – under alle omstændigheder det største antal årselever nogen sinde på produktionsskolerne.

I detaljer ser udviklingen således ud:

Portræt af Medieskolen

Produktionsskoleforeningen har interviewet Jens Mortensen, der har været forstander på Medieskolen i 3 år.

Medieskolen ligger i den nordlige del af København i et lille træhus. Der er 84 elever, 12 ansatte, og som navnet antyder, har skolen specialiseret sig med 6 forskellige typer medieværksteder: Grafisk design, webdesign, film, foto, producerværksted (radio og kundefilm) og et skriveværksted. Og netop i forhold til det at have medieværksted påpeger Jens Mortensen vigtigheden af, at man ikke forsøger at favne for bredt fagligt og fx både har foto, grafik og web på samme værksted. Hans råd er at vælge en faggren ud og ansætte lærere der er i stand til at give succeser på forskellige niveauer og områder - og som vil målgruppen.

Hvad er skolens profil?
Ud over det mediespecifikke er det særligt, at vi er mange mennesker på lidt plads, og det gør skolen til et hyggeligt og rart sted at være. Jeg ser det som en force at vi er tæt på hinanden, og at værkstederne fagligt set læner sig op af hinanden. Der giver en stor indbyrdes forståelse at vi løser opgaver på kryds og tværs af værkstederne. Eleverne udvikles også socialt i en tryg ramme hvor de er alene med læreren i 31 timer om ugen.

Hvilke krav skal en god produktion efter jeres mening opfylde?
Produktionen skal først og fremmest give læring for eleverne. De skal løse en meningsfuld opgave, dvs. eleverne skal kunne se et produkt der giver glæde eller mening for kunden. Og så må det ikke være konkurrenceforvridende.

Hvilke succeser og/eller fiaskoer har I lært mest af?
Jeg vil fremhæve den daglige succes med elever der, når de starter på skolen, næsten ikke tør komme ind af døren, men ender med at få selvtillid og vokse mens de er her. Det er svært at måle succes, men det er da en stor succes at vi få så mange unge videre i uddannelse.

De unge har et meget stillesiddende arbejde, så vi prøvede en overgang med nogle ugentlige sportsarrangementer. Men det førte næsten til elevoprør, så det droppede vi igen. Det er til stadighed en udfordring at få de unge til at bevæge sig.

Hvad kan I fremhæve fra de sidste 2 år?
Sammen med 13 andre produktionsskoler omkring København har vi et satspuljeprojekt med fokus på hjælp til fastholdelse af frafaldstruede elever. ”Sats 14”. Vi samarbejder med de andre skoler om nogle ordninger, hvor vi køber noget bistand - primært psykologbistand, men også socialrådgivning, til at afklare de unge over nogle samtaler. Projektet er forankret på Medieskolen, hvor der det sidste år er 25 elever der har haft god nytte af indsatsen. Med det projekt har vi kunnet gøre noget vi ikke har kunnet før. For nu behøver vi ikke længere sige til de unge: Kom igen når du har fået hold på dine problemer. Nu kan de gå på skolen samtidig med at de blive afklaret med hvad de har brug for.

Hvad er I optaget af lige nu?
Vi er gået i gang med en lille tilbygning, som efter planen skal stå færdig i foråret 2011. Det fylder meget lige nu, også fordi det også kræver en ombygning af det eksisterende.

Hvad vil I gerne blive bedre til?
Vi vil gerne have mere fokus på de elever som vi ikke får videre. Hvordan finder vi det der gør, at også de får en positiv udvikling? Det er ikke så mange, men det er jo ærgerligt for dem. Derfor har vi ansat en vejleder mere det sidste år, og vi har haft mere fokus på vores arbejde med elevernes forløbsplaner. Det er vigtigt at blive opmærksom på den enkelte elevs problemer i tide, fx i form af fravær eller dalende engagement. Derfor arbejder vi på at værkstedslærerne bliver mere opmærksomme og får en tættere kommunikation med vejlederen.

Har I nogen særlige ritualer?
Vi har en årsrytme med introdage og ekskursioner, og vi fremlægger regelmæssigt vores produktioner for hinanden. Af særlige ritualer har vi fx styrkeprøven ”De bedste ben”, hvor vi konkurrerer om hvem der kan holde ud at sidde længst.

Til tider har vi også et meget aktivt elevråd, som arrangerer fester og andre arrangementer.

Hvad er temaet på næste medarbejdermøde?
Forløbsplaner.

Hvad/hvem har I senest fejret – og hvorfor?
Vi har fejret vores vejleder Jette Fabians 25-årsjubilæum, og så tog vi det første spadestik i juli måned til vores nye tilbygning.

Hvilken anden skole kunne I tænke jer at sende stafetten videre til?
Vi sender stafetten til Middelfart for at høre mere om deres sundhedsprojekt, særligt med henblik på motion.

/tt

Ny konsulent i Produktionsskoleforeningen, Marianne Søgaard Sørensen

Produktionsskoleforeningen har pr. 1. august 2010 ansat Marianne Søgaard Sørensen i en 5-måneders konsulentstilling, hvor hun bl.a. kommer til at beskæftige sig med samarbejdet med erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Marianne bor i København.

Læs Produktionsskoleforeningens 9 spørgsmål til hende her.

Hvad har du beskæftiget dig med før?
Eftersom jeg jo er ret gammel, så er det en længere historie, men noget af det vigtigste er:

Siden jeg var helt ung har jeg arbejdet med vævning, tekstiler og tekstilkunst. Bl.a. har jeg været udvekslingsstuderende fra 1984-86 på kunstakademiet i Poznan, Polen. Jeg forsøger stadig at arbejde med tekstilkunst eller ’fiber art’ i min fritid og det handler bl.a. om at fornemme og forstå materialets karakter og muligheder og om forholdet mellem natur og kultur.

Det hænger bl.a. sammen med min uddannelse som etnolog. Europæisk etnologi handler, ligesom antropologien i høj grad om mennesket i en social, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, men især den lidt ældre etnologi handler også om hvordan naturen og forskellige økosystemer giver mulighed for kulturel variation

Jeg fik min kandidatgrad i europæisk etnologi i 1999 og arbejdede på Udviklingscenter for folkeoplysning og voksenundervisning indtil det lukkede i 2002 især med evalueringer og erfaringsopsamlinger på produktionsskoleområdet. Derefter flyttede jeg ud på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hvor jeg i mindre grad (men dog noget) arbejdede med produktionsskolerne. Fra 2005-08 har jeg haft et ph.d. stipendium om faglighed i erhvervsuddannelserne. I den forbindelse lavede jeg et antropologisk feltarbejde på teknisk skoles snedkeruddannelse, hvor jeg bl.a. fulgte eleverne på et snedkergrundforløb. Jeg er meget optaget af forskellige opfattelser af håndværk og faglighed.

Hvad er dine erfaringer med produktionsskolerne?
Som sagt har jeg arbejdet med produktionsskolerne on and off siden 98 (eller faktisk 97, hvor jeg blev studentermedarbejder på Udviklingscenteret). Jeg har bl.a. været med til at lave:

På lige fod – om produktionsskolen som en mulighed for voksne arbejdsledige
Produktionsskolerne i Danmark – deltagere og skoleprofiler
Mellem to skoleformer – et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler
Den usynlige læderpose
Produktionsskoler i Kosovo – dokumentation og refleksion
En skoleform bliver til… - blikke på produktionsskolen gennem 25 år

Det er min erfaring at der i produktionsskolerne findes mange engagerede mennesker, at det er en del af uddannelsessektoren, der kæmper for at holde fanen højt når det gælder fri skoleform og almen dannelse (og her mener jeg det at danne sig som både selvstændigt og socialt individ), men at de også er under pres for at tilpasse sig det øvrige uddannelsessystem.

Hvordan vil du beskrive produktionsskolernes særlige opgave og evne?
Deres særlige opgave er at tilbyde en alternativ indgang til uddannelse for de unge, der af en eller anden grund ikke passer ind i det uddannelsessystem, der mere og mere ligger under for et (internationalt) økonomisk rationale i stedet for at se det som dets vigtigste opgave at danne de unge fagligt såvel som personligt og socialt.

Produktionsskolerne kan dette fordi de – når de er bedst – forstår at bruge arbejdets nødvendighed og arbejdsfællesskabets muligheder i en helt særlig (værksteds)pædagogisk praksis.

Hvilke kompetencer kan produktionsskolerne give de unge?
Jeg er ikke så begejstret for kompetencebegrebet, selvom om vi ikke kommer udenom det i dag. Jeg vil hellere sige at:

Produktionsskolerne kan være et sted, hvor de unge kan udvikle evner, færdigheder, kapaciteter og kvaliteter der er med til at give dem en ny (og måske mere realistisk) forståelse af deres egne muligheder i den tid og den del af verden, de lever i.

Hvad lægger du vægt på som konsulent?
Nu er jeg altså helt ny i konsulentrollen. Min værste fordom om konsulenter er, at det er sådan nogen, der kommer ind fra højre med færdige løsninger, uanset hvad problemet er. Så det er egentlig lidt af en overraskelse pludseligt at være ansat i en konsulentstilling.

Men for mig er det vigtigt, uanset om jeg er etnolog, konsulent eller noget helt tredje, at være respektfuld og loyal overfor de mennesker jeg arbejder med og for. De løsninger, ideer og forslag jeg gerne vil bidrage med, skal finde genklang i den kultur, de medarbejdere og de værdier der allerede er til stede på en skole eller i en organisation.

Hvad er du bedst til?
Jeg er rigtig god til at være gæst i andre menneskers hverdag og prøve at forstå, hvorfor de handler som de gør, og hvordan deres verden ser ud. Det er for øvrigt en vigtig del af det etnologiske håndværk.

Hvad er dit motto?
Jeg tror ikke jeg har noget…

Hvilke mennesker beundrer du mest?
Folk, der engagerer sig og glemmer sig selv, fordi der er noget udenfor dem selv, der er vigtigere.

Og så nyder jeg at se på, når en dygtig håndværker arbejder. At kunne et håndværk eller et fag er – for mig at se – beundringsværdigt – og måske ret overset i dag, hvor vi hele tiden skal være omstillingsparate og fleksible.

Hvad ligger på dit natbord?
Sofi Oksanen: Renselse – der er helt fantastisk og gribende om kvinders liv og vilkår
og
Mathew Crawford: The Case of Working with Your Hands or Why Office Work is Bad for Us and Fixing Things Feels Good – der er lidt tung i det, men stiller væsentlige spørgsmål ved (den falske) opdeling mellem dem, der arbejder med hovedet og dem der arbejder med hænderne.

/tt

Nyt fra produktionsskolerne

Ralf Søvik er pr. 1. september ansat som ny forstander på Grenaa Produktionsskole. Læs skolens pressemeddelelse

Dronninglund Produktionsskole (en del af Produktionsskolerne Midtvendsyssel) holder 25-årsjubilæum d.10. september.

Greve Produktionsskole åbner en produktionsskoleafdeling i Taastrup 1. oktober 2010.
Et enigt Byråd i Høje-Taastrup Kommune har besluttet at indgå et samarbejde med Greve Produktionsskole om etablering af en produktionsskoleafdeling i Taastrup.

Processen med etablering af afdelingen er gået i gang, og skolen vil være klar til at modtage de første elever senest den 1. oktober d.å. I første omgang vil der blive etableret ca. 60 pladser med mulighed for udvidelse, hvis der skulle være behov for det. Adressen bliver Taastrup Stationscenter, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.