Nyt fra Produktionsskoleforeningen, nr. 10, 29. juni 2010

Charter for de danske produktionsskoler

Produktionsskoleforneingen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen

Forord

Den overordnede uddannelsespolitiske målsætning i Danmark er, at alle unge skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Med dette charter anerkender og arbejder de danske produktionsskoler i forlængelse af de nationale strategier ”Uddannelse til alle” og ”Livslang læring”.

Som produktionsskoler ønsker vi at fungere som en anden start på en ungdomsuddannelse for de unge, der har behov for at lære på en anden måde, idet det traditionelle uddannelsessystem ofte er bogligt funderet og i høj grad tilgodeser projektorienteret og individualistisk undervisning. Produktionsskolerne er et tilbud med klare og overskuelige mål og rammer, der henvender sig til unge, der har behov for – eller selv ønsker – at læring og praksis er tæt forbundet.

Det centrale i produktionsskolernes læringsmiljø og pædagogik er læring gennem praktisk arbejde og opgaveløsning i et arbejdsfællesskab med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Det er en læring, der er forbundet med og udspringer af praksiserfaringer, og som har som mål at afklare og træne den unges faglige, sociale og personlige kompetencer.

Dette charter efterkommer de bestemmelser, der er beskrevet i lovgivningen om de danske produktionsskoler, ligesom det bekræfter de standpunkter, der tidligere er formuleret i publikationer udgivet af Produktionsskoleforeningen.

Charteret skal tjene som proklamation af de danske produktionsskolers fælles værdier og idégrundlag med henblik på efterfølgende at arbejde for at kunne proklamere tilsvarende fælles principper for de europæiske produktionsskoler i et europæisk charter.

Med dette charter ønsker vi i de danske produktionsskoler at fremhæve det, vi er fælles om, og som vi på samme tid vil præcisere og værne om. Produktionsskoleforeningen anerkender således nedenstående principper som kendetegnende for de danske produktionsskoler.

Produktionsskoleforeningen, april 2010

PRINCIPPER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

1
Det grundlæggende kendetegn for produktionsskolerne er praktisk arbejde og produktion.

2
Læring foregår i et forpligtende arbejdsfællesskab. Formålet er den unges personlige, sociale og faglige udvikling.

3
Den teoretiske undervisning integreres i det praktiske arbejde og i produktionen.

4
Deltagerne er tilknyttet ét værksted og én lærer, der inddrager deltagerne i såvel produktionen som i skolens øvrige aktiviteter.

5
Skolerne tilbyder værksteder med en faglig mangfoldighed og kvalitet, der afspejler det aktuelle arbejdsmarked.

6
Deltagere tilbydes undervisning i almene fag, samt kultur og samfundsforhold.

7
Produktionsskolerne optager og udskriver deltagerne enkeltvis. Det sker løbende og under hensyn til den enkelte deltagers behov.

8
Deltagerne får udbetalt løn i form af skoleydelse for deres aktive medvirken.

9
Produktionsskolerne støtter den enkelte deltager i at opstille realistiske mål og i at nå disse mål gennem forløbet på skolen.

10
De unges kompetenceudvikling dokumenteres i et produktionsskolebevis.

11
Skolerne er selvejende og uafhængige institutioner.

Download hele chateret
Download tysk oversættelse af charter
Download engelsk oversættelse af charter

PSF's kurser og konferencer i efteråret

På grund af personalemangel og travlhed på PSF’s sekretariat, har vi været nødsaget til at ændre lidt i datoerne for vores efterårsaktiviteter. Aktiviteterne ser herefter således ud:

26. august samt 1. og 8. og 15. september Pædagogisk Grundkursus – Psykologi – Køge

28. september samt 5. og 12. og 26. oktober Pædagogisk Grundkursus – Vejledning – Greve

26.- 27. oktober Internatkursus for administrative medarbejdere – København

27.-28. oktober Vejlederkonference – Vingsted

4. og 10. og 16. og 23. november Pædagogisk Grundkursus – Psykologi – Silkeborg

4. og 11. og 18. og 24. november Pædagogisk Grundkursus – Pædagogik – Greve

8. – 9. november Introkursus for nye medarbejdere – Greve

Invitationer/programmer til ovenstående aktiviteter vil blive tilsendt skolerne umiddelbart efter sommerferien.

Portræt af Herning Produktionsskole

Produktionsskoleforeningen har interviewet Dorit Jensby, der har været viceforstander på Herning Produktionsskole siden august 2009 dorit@ph-herning.dk

Herning Produktionsskole er opdelt i 3 afdelinger. Den ene afdeling ligger i yderkanten af Herning, mens de to andre ligger inde i Herning i området omkring Herningsholms Erhvervsskole. Der er ansat 22 medarbejdere til 10 værksteder og 90 elever. De 20 af eleverne hører til på HEF (Herning ErhvervsForskole), som er en del af produktionsskolen.

Hvad gør I anderledes end andre?
Vi har i august måned 2009 oprettet produktionsskoleværkstedet Herning ErhvervsForskole (HEF) – et værksted der både har ordinære produktionsskoledeltagere og egu-elever, og men som også kører dele af grundforløb for EUD-elever efter aftale med Herningsholm Erhvervsskole (HE).

Vi lægger stor vægt på den enkelte elevs udvikling af handlekraft, magt og ansvar i eget liv. Vi søger at understøtte elevers evne til at deltage i samfundet ud fra et demokratisk værdisæt. Vi samarbejder med UU og andre lokale aktører i forsøget på at skabe bedst mulige overgange til uddannelse, og det er her at ideen til HEF opstår. HEF er udviklet i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole.

HEF startede i august 2009 med 3 ansatte (produktionsskoleoverenskomst) og 20 elever, hvoraf halvdelen er på dele af grundforløb, 2 er på egu og resten er ordinære produktionsskoleelever. Herningsholm Erhvervsskole køber tilbuddet med dele af grundforløb af produktionsskolen. Forløbet er fysisk placeret på Herningsholm Erhvervsskole

Målgruppen er elever som UU har vurderet har brug for opkvalificering, dvs. har brug for et tilbud, hvor de sideløbende med udvikling af faglige kompetencer også gives rum for styrkelse af de sociale og personlige kompetencer. På HEF vælger vi de bedste pædagogiske metoder fra produktionsskolen og søger samtidigt at lægge os tæt op af teknisk skoles læringsmiljø.

HEF er som tilbud en kloning mellem produktionsskolen og teknisk skole – både i forhold til faglige krav, ydelser og kulturer. De 20 elever udgør en rimelig homogen gruppe både hvad angår afklaring, personlige, sociale og faglige kompetencer.

Det er en klar fordel at HEF fysisk ligger på Teknisk Skoles område. Elever fra HEF er løbende i dagspraktik i relevante værksteder på HE. Dette gør, at de unge er tætte på fremtidige vejledere og værkstedsledere, og at samarbejdet mellem vejledere og værkstedsledere på begge skoler bliver tættere og procedurerne mellem skoleformerne bliver lettere.

Vi valgte på HEF at ansætte fagfolk, der ikke på forhånd var farvet af de to skoleformer. Vores hypotese var, at uden en produktionsskole-forforståelse kunne de bedre skabe en bro mellem de to skoleformer. De ville ikke være præget af en antagelse om produktionsskolen som den lille i samarbejdet med mastodonten – Herningsholm Erhvervsskole.

Til grund for valget af nye medarbejdere lå ligeledes ønsket om at ansætte almenlærerkræfter, hvilke ikke var til stede i personalegruppen på produktionsskolen.

På produktionsskolen søger vi ydelsesmæssigt at imødegå, at målgruppen for tiden er bredere end tidligere. På grund af arbejdsløsheden har vi flere unge mennesker, der er fagligt stærkere, end vi havde før. Men samtidig har vi også mange med psykosociale problemer, hvilket gør det nødvendigt med både en mere differentieret og målrettet ydelse. Derfor har vi opnormeret vores almene lærerkræfter, så der er en almen lærer tilknyttet hver afdeling. Vi arbejder samtidig socialpædagogisk i vejledningen af de svageste elever og indgår i tæt samarbejde med andre interessenter i elevernes professionelle og private netværk.

Vi har etableret en helt ny afdeling: Vores Multimediehus, hvor de unge blandt andet arbejder procesorienteret, dvs. foruden at producere fx pjecer og plakater og hjemmesider, arbejder de også med sig selv – med drømme og værdier, og de øver sig i at skrive ansøgninger.

Værkstedet har eksisteret i 2 mdr., så vi er i tæt dialog om hvordan individuelt procesarbejde og værkstedets produktion skaber udvikling hos eleverne.

Hvilke krav skal en god produktion efter jeres mening opfylde?
Produktionen er midlet til at nå målet, dvs. eleven skal i udførslen af produktionen opleve meningsfuldhed og kompetenceudvikling. Eleven skal så vidt muligt være med i hele processen, fra ordremodtagelse, kundekontakt til udarbejdelse og levering. Eleven skal også gerne se det taget i brug.

Hvilke succeser har I lært mest af?
HEF har vi lært - og lærer meget af. Det viser sig allerede nu, at det tætte samarbejde mellem vejledere, værkstedsledere på begge skoler samt UU fører til nye muligheder – vi træder nye stier både for personale og elever, som vi ikke tidligere troede muligt. Samtidig er HEF en svær størrelse. Vi ligger i konstant udviklingsarbejde omkring ydelsen. HEF vil altid være en specialenhed der retter sig mod en lille målgruppe og aldrig kunne udfordre et ordinært produktionsskoletilbud.

Hvad kan I fremhæve fra de sidste 2 år?
HEF

Hvad er I optaget af lige nu?
Vi er optaget af at skabe sammenhængskraft mellem 2 nye afdelinger og den gamle på trods af forskellige fagligheder og fysisk beliggenhed. Vi ønsker at skabe et fælles sprog og en fælles organisationsfølelse. Det skal fungere i en meningsfuld struktur, og det betyder rigtig mange møder. Indtil nu har vi fokuseret meget på at få det hele til at fungere. Nu skal vi have mere fokus på hvilken vej vil vi gå sammen.

Hvad vil I gerne blive bedre til?
Vi ønsker at få vindmøller og læhegn til at komplementere hinanden. Så læhegnene ikke er for massive og så vindmøllerne ikke blæser læhegnene omkuld. Vi skal arbejde på fællesskabsfølelse. Det handler bl.a. om at skabe en flad ledelsesstruktur samtidig med medarbejderne stadig oplever ledelse. Vi skal tro på at summen af helheden er større end summen af enkeltdelene.

Har I nogen særlige ritualer?
Morgensang og fælles spisning, og så selvfølgelig juleafslutningen og lejrtur.

Hvad er temaet på næste medarbejdermøde?
Refleksion over politikker, så som personalepolitik og regler i hverdagen.

Hvad/hvem har I senest fejret – og hvorfor?
Vi har lige fejret 60 års fødselsdag for en medarbejder og senere på året kommer en medarbejders 25 års jubilæum.

Hvilken anden skole kunne I tænke jer at sende stafetten videre til?
Medieskolen i Lyngby, fordi vi har oprettet en multimedieafdeling og er nysgerrig på, hvordan andre med multimedie som omdrejningspunkt arbejder procesorienteret?

Nyt fra skolerne
Så er første spadestik sat i jorden

Medieskolen Lyngby på Firskovvej skal udvides, og det blev markeret med det traditionelle spadestik og tale fra forstanderen.

Af Tor Zander Smit, elev på Medieskolens journalistiske værksted

Der var godt vejr samt godt humør, da elever, lærerstab og bestyrelse kunne sætte et længe ventet byggeri på Medieskolen i gang. Et byggeri der har været undervejs i 9 år, og det har især været det økonomiske, som har forårsaget den lange ventetid. – Nu har vi jo ventet på det længe, så jeg er glad og lettet, sagde en tydeligvis stolt og glad Jens Mortensen, som er forstander for Medieskolen. Byggeriet er sat til 39 uger, og eleverne vil først få fuldt udbytte af resultatet til marts næste år. Udbygningen på Firskovvej vil blandt andet resultere i et nyt lokale til skolens Web-design værksted og et fælleslokale. Udbygningen bliver i to etager og forlænger den allerede eksisterende bygning ned mod Klampenborgvej.

 Foto taget af Casper Utzon Buch, elev på Medieskolens fotoværksted

Her bliver spaden sat i jorden af bestyrelsesformand for Medieskolen Lyngby, Lone Schou Hansen, der også sidder i Lyngby-Tårbæk kommunalbestyrelse. Det bliver overvåget af Rene van Laer, som er direktør for Handelsskolen Nord: og som også er i bestyrelsens byggeudvalg; Per Starck og Karsten Pihl fra Entreprenøren B. Nygaard Sørensen; Julie Bove, Alectia, som er bygherrerådgiver, samt forstander Jens Mortensen.